Go to Top

Få hjælp hos Helhedspsykologi i København

Helhedspsykologi tilbyder mindfulness baseret kognitiv terapi centralt i København

Jeg tilbyder psykologhjælp til behandling af psykiske lidelser som angst, stress, depression og lavt selvværd.

Om Helhedspsykologi

I min psykologpraksis tilbyder jeg helhedsorienteret psykoterapi og psykologhjælp med udgangspunkt i kognitiv terapi og mindfulness, der begge effektivt hjælper til at løse en række psykologiske problemer. Samtidig afholder jeg løbende mindfulness kurser og leder en étårig mindfulness uddannelse.

Psykologpraksis centralt i København

Min praksis er beliggende i et rummeligt kontor fem minutter fra Rådhuspladsen hos psykologfællesskabet Byens Psykologer. Her vil man i fortrolighed kunne drøfte de problematikker, man ønsker at arbejde terapeutisk med.

Erfaren autoriseret psykolog i København

Jeg har erfaring i at arbejde med et bredt spektrum af psykologiske problemstillinger og med alle aldersgrupper. Igennem ti år har jeg haft egen psykologpraksis, og jeg er autoriseret psykolog gennem Dansk Psykolognævn.

Mindfulness baseret kognitiv terapi

Jeg arbejder overvejende med mindfulness baseret kognitiv terapi, som fokuserer på den sammenhæng, der er mellem vores tanker, følelser og krop. Mange mennesker oplever i dag at have et stort tankepres og et sind, som er meget agiteret, hvilket påvirker følelsesmæssigt og fysisk. Mindfulness træner opmærksomheden på en særlig måde, sådan at der skabes en større ro og nærvær og gennem dette et bedre overblik over livssituationen.

Professionel psykologhjælp

Få hjælp af professionel og autoriseret psykolog og psykoterapeut til depression, stress, lavt selvværd, oplevelse af meningsløshed, sorg, kriser og forskellige former for angst. Samtalerne foregår i fuld fortrolighed og sætter fokus på at give et større overblik og klarhed over din livssituation og få de redskaber, som er nødvendige for at komme videre.

Få psykologisk rådgivning, ring på 41 40 49 09

Mindfulness Kurser

Mindfulness kursus i meditation

Mindfulness Uddannelse

Mindfulness instruktør uddannelse