Go to Top

Mindfulness og Mindfulness Baseret Terapi

Mindfulness og Mindfulness Baseret Terapi

Mindfulness er med stor succes igennem de senere år blevet anvendt i behandlingen af stress og stresshåndtering, angst, depression og andre psykiske lidelser.

Det er muligt at lære mindfulness i individuelle forløb og som længerevarende mindfulness kursus.

Hvad er Mindfulness?

Det engelske ord mindfulness peger på sindets evne til at forholde sig bevidst til sine oplevelser. Jon Kabat-Zinn, som var den første til at inddrage mindfulness meditation i terapi, definerer begrebet således: ”Mindfulness betyder, at man er opmærksom på en særlig måde: med vilje, i nuet og uden at bedømme”. Målet i mindfulness er således at give brugeren en større grad af mental frihed til at reagere konstruktivt, når man oplever forstyrrende tanker, følelser i forskellige situationer. Den mentale frihed i mindfulness opstår, når man bliver i stand til at vælge, hvor meget energi og opmærksomhed, man selv ønsker at give sine tanker.

Mindfulness: Vi er ikke vores tanker!

Den vigtigste pointe i mindfulness er, at psykisk sundhed og velvære ikke er afhængig af tankernes indhold, men af selve vores forhold til tankerne. Populært sagt kan vi sige, at en tanke bare er en tanke. Tanken er i sig selv harmløs, men den betydning, som vi tillægger den er afgørende for hvordan vi reagerer.

Mindfulness Meditation

Meditation har været anvendt i mange tusind år indenfor forskellige spirituelle og åndelige traditioner. Det har været en metode til at beherske sindet og tankerne og opnå større tilstedeværelse i nuet. I dag har man udført en stor mængde forskning i meditation og resultaterne peger på, at meditation har en meget effektiv virkning over for personer der lider af depression, mangler selvværd eller har svært ved at finde mening med livet. Fælles for de forskellige meditationsteknikker og mindfulness øvelser er, at de stilner sindet og tankerne og giver mere ro og balance.

Vigtigt med daglig mindfulness praksis

For at mindfulness teknikkerne skal virke er det vigtigt at man dagligt afser tid til at praktisere de forskellige mindfulness teknikker. Forskning har vist at vedholdende mindfulness praksis har en både forebyggende og helbredende effekt i forhold til depression, stress og angst.

Mindfulness øvelse på YouTube

På YouTube kan du prøve en kort mindfulness øvelse: Mindfulness øvelse

Mindfulness baseret terapi og mindfulness meditationskursus

Det er muligt at lære mindfulness individuelt, som integreres i et terapeutisk forløb, eller man kan følge et længerevarende mindfulness kursus. I København kan man deltage i et 8-ugers mindfulness og mindfulness weekend kursus. Se mere her: Mindfulness kursus.
På en meget smuk kursusejendom på Bornholms nordlige klippekyst er det muligt at tage på et 3- eller 4 dages mindfulness meditations retreat, se mere her: Mindfulness retreat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *